Processer

KAN DU SKRUE NED FOR MUSIKKEN?
Ja, det kan sagtens, og så indtræder jeg i rollen som systememisk proceskonsulent og coach og gerne med den approach, at: NÅR ORD BLIVER TIL HANDLING, SKER DER FORVANDLING!
Jeg udfordrer dig, teamet eller organisationen med at stille skarpt på, hvad det er, I gerne vil opnå. Jeg guider jer til, at I selv kan finde de svar, der er rigtige for jer. Udgangspunktet er jeres virkelighed, og så arbejder vi sammen hen mod de mål, I har. Jeg leder processen, og I leverer indholdet!

PROCESKONSULTATION
Jeg assisterer jer i udformningen af et konkret koncept og en køreplan for det næste arrangement. I tæt samarbejde tilrettelægger vi arrangementet, og jeg vil hele tiden udfordre processen med det formål at optimere indholdet og det I gerne vil have ud af arrangementet. Måske sidder I med spørgsmål som;

  • Hvordan designer vi vores næste udviklingsforløb?
  • Hvordan sammensætter vi den næste tema- eller inspirationsdag?
  • Hvordan får vi forankret vores værdier i organisationen?
  • Hvordan kommer vi fra A til B?


TEAMUDVIKLING
Jeg vil komme og skabe en tilpas forstyrrelse i forhold til det, I har sat på dagsordenen. Jeg er optaget af, hvordan teamet kommer fra ord til handling – fx:

Hvordan arbejder vi med udviklingsmål?
Hvordan får vi vores værdier til at leve?
Hvad er det egentlig, vi vil – og vil vi det samme?
Hvordan taler vi om tingene – har vi et fælles sprog?

Jeg udfordrer jer, så I kan komme til at stille skarpt i forhold til, hvad I egentlig mener eller vil.